Hvad jagter du?

Vi jagter alle et eller andet, i et eller andet omfang. Om det er økonomisk frihed, den eneste ene, fred og ro, anseelse, magt, sjælefred, forståelse, eventyr, stilhed, pensionsopsparing, social anerkendelse … jeg kunne blive ved. 

Om det er det ene eller det andet, er i og for sig ikke så interessant. Det spændende er, at vi alle har behov for noget ‘at jage’ for at holde os igang. Bevare motivationen. Have noget at leve for, og drømme om. 

Jeg bliver ofte spurgt - især af mig selv! - hvad det er, jeg jagter. Hvad jeg søger. At jeg er ‘for vild’, at jeg bare kaster mig ud i eventyret, at jeg jo bare gør det. 

Til dét kan jeg sige, at det bestemt ikke altid føles som ‘bare’. At det ind imellem også er pissesvært, hårdt og frustrerende. Og der er ingen tvivl om, at det, at flytte mit liv til Sicilien, er en stor omvæltning. Kæmpe! Og bestemt ikke ‘bare’. 

Men måske er det dét, min jagt handler om. At skubbe til mig selv. Gøre mig lidt bange, og utilpas. Ude af den der frygtelig rare, varme og bløde komfortzone. 

For jeg har, specielt de seneste år, erfaret at det er udenfor komfortzonen, at vi lærer allermest. Vores sanser er skarpere, og der er fuld adgang til hukommelsen, så alt det vi lærer ‘derude’ bliver lagret som lettilgængelige erfaringer, vi kan drage nytte af resten af livet. 

Og det er også gået op for mig, at det netop er, når jeg er ude af min komfortzone, at jeg sætter allermest pris på alt det, jeg har. På alle de mennesker, der beriger mit liv. På de materielle goder jeg nyder godt af, i forhold til så mange andre på vores klode. Og på den frihed, jeg har skabt for mig selv … og, ikke mindst, at jeg er så svineheldig at møde en at dele livet med, som sætter pris på de samme ting. Det er bestemt ikke noget man kan - eller skal - tage for givet. 

I uge 15/16 havde jeg besøg af min mor og min bror og hans kæreste Ole. Det var en en utrolig hyggelig uge, hvor jeg både fik vist Cianciana og en lille del af Sicilien frem. Og hvor Rasmus og Ole bød ind med et besøg i operaen i Palermo. En fantastisk aften, og en oplevelse, som ikke nødvendigvis ville have været noget jeg selv ville have ‘jagtet’. Men når andre skubber til en, og viser hvad de jagter, så bliver man jo ofte positivt overrasket. 

Dét der står klarest for mig, efter besøget, er min mors modige rejse ud af hendes komfortzone. Jeg havde foræret hende flybilletten i julegave, men må ærligt tilstå, at jeg var lidt bekymret for om det var for meget for hende. Om hun overhovedet havde lyst til at rejse til en af Europas sydligste udposter. Bare fordi jeg har bosat mig her. 

Men dét havde hun! Og tæt på de 80 klarede hun rejsen gennem lufthavenes security, køreture, stejle gader og sprogvanskeligheder. Hun har fortalt mig, at hun fortryder hun ikke har gjort mere ved at lære sprog, men trods dét kastede hun sig ud i samtaler med tjenere, og i løbet af få dage havde hun skabt kontakt til et dansk par i Cianciana, som kunne give hende råd om byen (og hvordan hun fandt hen til hendes søn). Det var en utrolig dejlig oplevelse, at se hende tage kampen op med komfortzonen, og jagte nye erfaringer. 

Vi er alle forskellige, og vores komfortzoner ligeså. Så det interessante er jo ikke hvor meget vi flytter os - hvad vi jagter - i forhold til andre, men hvor meget vi flytter os i forhold til vores udgangspunkt. Det er dét, der gør vores rejse spændende og giver os energi. Motivation, selvværd og styrke. 

Så hvad jagter du? Er det dine egne drømme, med afsæt i dit eget udgangspunkt? Eller er jagten blevet en andens, noget ‘man bør gøre’, eller et forsøg på at leve op til nogle forestillinger, du i virkeligheden ikke kan se dig selv i? … så er det måske tid til at gøre op, og få sat den rette kurs. Så du kan gå ind i jagten uden at tvivle på hvad målet er. 

Uanset om du er på rette vej, eller på vej på rette vej, så ønsker jeg dig god jagt!